
Turen går i dag til Atelier Fadavi.
Saeed Fadavi er uddannet billedkunstner/skulptør fra Designskolen i Kolding og industriel designer fra Arkitektskolen i Århus. Udover sit daglige arbejde i atelieret underviser Fadavi på Skolen for Kunst og Design. Endvidere arbejder han som kunstnerisk leder og motivator ved kreative projekter for private og offentlige institutioner.
Fadavi siger om sine billeder, at de relaterer sig til, hvad han oplever gennem sanserne. Inspirationerne er i et visuelt sprog og er svære at oversætte til det skrevne sprog. Der er tale om malerier af kvinder, portrætter, selvportrætter, tegninger mv.
Vi mødes ved sognehuset kl. 14.
Hvis du kommer direkte til Atelieret, Grønnegade 6, mødes vi der kl. 14.30.
Tilmelding til Lisbeth Fagernes Berthelsen på lisbethfagernes@hotmail.com.
Arrangementet er for medlemmer, som kan tage en gæst med. Pris inklusive kaffe 30
kr. for medlemmer - og 50 kr. for gæster.