Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Artos Festival: Solistkoncert med violinisten Alva Holm

MAJ
25

Artos Festival: Solistkoncert med violinisten Alva Holm


Dato Onsdag d. 25. maj 2022, Kl. 19:00 til kl. 20:15
Sted Sankt Lukas Kirkeplads 1, Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Medvirkende
Alva Holm, Artos Kvartetten, Artos Festival Strings
Pris
140 kr. / 50. stud.
Artos Festival: Solistkoncert med violinisten Alva Holm

ALVA HOLM

Alva er modtager af Léonie Sonnings Talent Stipendium samt Carl Nielsens Talentpris 2020 og er fra efteråret 2020 optaget som Young Artist hos Nordic Artists Management.

”Med et konstant blødt vibrato holdt hun tonerne varme og dirrende hele værket igennem, så man oplevede, at værkets nærmest sentimentale virtuositet fremstår magtfuld og indtagende – på en simpel og gribende måde (…) At opleve hvordan hun behændigt svingede sig rundt i det teknisk svære værk, kalder på flere koncerter med hende i front”

Rachel Einarsson, Jyllandsposten

www.alvaholm.com

ARTOS KVARTETTEN

Artos Kvartetten startede i sommeren 2018 og har hurtigt etableret sig på den danske musikscene. Strygekvartetten er opstået ud af et venskab og fælles kærlighed til strygekvartet-repertoiret.

Visionen er at spille strygekvartet på allerhøjeste niveau og med vores engagement være med til at udbrede kendskabet til den fantastisk store mængde af skønne værker, skrevet af de mest elskede komponister.

De fire erfarne musikere er alle solospillere i Aarhus Symfoniorkester.

www.artosquartet.dk

Artos Festival tager Rachel Einarssons opfordring op og vil hér præsentere den unge violinist Alva Holm i en koncert, hvor hun og violinen er i centrum. Programmet er meget afvekslende med Ysaÿes virtuose solosonate i midten.

I Peteris Vasks “Lonely Angel” ender koncerten oppe i de sfæriske lag og det bliver umuligt at gå fra koncerten uden et smil på læberne.

En god koncert for “begynder-publikummet”, men så sandelig også for alle andre.


Aftenens program:

Franz Schubert (1797-1828)

Rondo for violin og strygekvartet i A-dur D438 (1816)

Caroline Shaw (f.1983)

Plan & elevation for strygekvartet (2015)

Eugène Ysaÿe (1858-1931)

Sonate for soloviolin Op.27, nr.4 e-mol (1923)

Pēteris Vasks (f.1946)

“Lonely angel”, meditation for violin og strygeorkester (1999)


Billetter koster 140 kr. / 50 kr. for studerende.


Koncerten er en del af Artos Festival.