Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ungklang og SPRÆNG danseteater

AUG
20

Ungklang og SPRÆNG danseteater


Dato Lørdag d. 20. august 2022, Kl. 19:00 til kl. 19:35
Sted Sankt Lukas Kirkeplads 1, Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Medvirkende
UngKlang og SPRÆNG danseteater
Ungklang og SPRÆNG danseteater

Vokalensemblet UngKlang og SPRÆNG Danseteater, har fundet sammen og skabt en koncertforestilling, som de drager på turné med i august 2022. Vi er så heldige at de også lægger vejen forbi Skt. Lukas Kirke.

SPRÆNG danseteater er et kunstnerkollektiv dannet af syv unge kunstnere i januar 2020. Gruppen skaber selvstændige forestillinger med fokus på aktuelt og eksperimenterende formsprog - med en blanding af deres forskellige baggrunde og evner inden for scenekunst, bl.a. klassisk ballet, musik, urban og moderne dans og skuespil. SPRÆNG leger med og udvikler scenekunst, der bevæger sig på tværs af kunstneriske udtryksformer.

Vokalensemblet UngKlang er et kunstnerisk fællesskab bestående af 9 klassisk kor-trænede kvinder i alderen 21-23 år, der har sunget sammen i mange år, heriblandt som sangere i DR Pigekoret. Ensemblet har eksisteret i omkring 1,5 år, og de har optrådt med klassisk musik ved en lang række forskellige lejligheder og arrangementer. For nyligt øvede de sig på en altan i København, da Barack Obama kom forbi og lyttede og delte sin oplevelse på de sociale medier. UngKlang har et ønske om, at gøre op med den traditionelle forventning til hvad korsang er, hvilket har været medvirkende til, at koret er kommet ud til en meget bred målgruppe på mange forskellige platforme.

Sammen vil de to ensembler skabe en koncertforestilling der er optaget af naturen, dens fænomener og urkræfter. En koncertforestilling, der finder sit formsprog i naturen, det allermest udenfor man kan komme. En forestilling der tager afsæt i de medvirkendes baggrunde indenfor henholdsvis klassisk sang og ballet, men som også arbejder med at bryde med regler og gængse måder at gøre tingene på, som kan findes indenfor det klassiske.

Koncertforestillingen varer omkring 35 min. og billetter kan købes i døren til 50 kr. stk.