
Velkommen til forårets Torvedagskoncerter. De populære ½ times koncerter byder igen på spændende og varierede programmer med topprofessionelle musikere og morgendagens unge professionelle.
Lørdag d. 15. april Tidlig musik for sopran og orgel
Julie Krog Jensen, sopran og Vibeke Astner, orgel.
Temaet for koncerten er fransk barok, med et besøg fra den engelske komponist Henry Purcell. Centralt i koncerten står kantaten “Esther” af Elisabeth Jacquet de La Guerre. Historien er taget fra Esters Bog i det gamle testamente, hvor den jødiske kvinde Ester får afværget udryddelsen af jøderne i Persien.
Sopranen Julie Krog Jensen er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i klassisk sang og fra Koninklijk Conservatorium Den Haag i Holland i tidlig musik. Hun interesserer sig især for barokkens repertoire, og har modtaget undervisning fra nogle af Europas førende baroksangere så som Peter Kooij, Robin Blaze, Jill Feldman m.fl.
Kom indenfor og nyd rummet og musikken.
Varighed 30 minutter.
Gratis entré.
Vel mødt.