Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

​Koncert med DJMs Strygeorkester - Ny Musik

MAR
19

​Koncert med DJMs Strygeorkester - Ny Musik


Dato Søndag d. 19. marts 2023, Kl. 15:00 til kl. 16:00
Sted Sankt Lukas Kirkeplads 1, Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Medvirkende
DJMs Strygeorkester under ledelse af Henrik Brendstrup
Pris
Gratis
​Koncert med DJMs Strygeorkester - Ny Musik

Koncert med DJMs Strygeorkester - med ny musik på programmet

Begrebet ‘Ny musik’ har en lidt særlig klang, når det kommer til såkaldt, ja, ‘klassisk musik’. Tilsyneladende en selvmodsigelse, men i så fald en ofte ganske befriende én af slagsen, hvor det ‘ny’ signalerer, at her er musik, der er så ung og frisk, at vi endnu ikke helt har besluttet os for, hvad det egentlig er, vi hører. Formentlig afhænger det også af os, både musikere og publikum, om de stykker, der bliver opført denne søndag i marts på sigt bliver klassikere, eller snarere bliver ved med at være hippe særtilfælde. Ny musik skaber således helt særlige muligheder for intens lytning, nye opdagelser og overraskende oplevelser.

Blandt andet derfor har Det Jyske Musikkonservatoriums Strygeorkester i længere tid sat en stor ære i at opføre ny musik, meget passende spillet af næste generations dygtige unge musikere. Koncerten vil byde på både genopførelser af nyere musik samt på en regulær uropførelse af et helt nyt værk af finske Matilda Seppälä. Stykkerne vil nyde godt af Skt. Lukas Kirkes særlige akustiske kvaliteter i samspil med strygerklangen, der her vil blive skabt af cellisten Joasia Cieslak samt altså DJMs Strygeorkester under ledelse af professor ved DJM, Henrik Brendstrup.