Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med Janne Mark

MAR
16

Koncert med Janne Mark


Dato Torsdag d. 16. marts 2023, kl. 20:00
Sted Sankt Lukas Kirkeplads 1, Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Medvirkende
Janne Mark og pianist Søren Gemmer
Pris
Gratis
Koncert med Janne Mark

Den prisbelønnede sanger og komponist Janne Mark er med sin særlige nordiske salmetone blevet en pioner inden for den nye kirkemusik. Hendes sange er kalejdoskopiske optegnelser fra pilgrimsvandringer i musik og eksistens, og hun har i den grad stadfæstet sig som en af de væsentligste salmedigtere og fællessangs-komponister i sin tid. Vi synger ofte sange af hende i kirken, fx er den moderne salme Et hus at komme til, nærmest blevet Skt. Lukas Kirkes kendingsmelodi. Hun har salmer og sange med i den nye Højskolesangbog, Kirkesangbogen og 100 salmer. Og kender du hende ikke endnu, gør du det måske uden at vide det. Ellers kan du i hvert fald glæde dig til at lære Janne Marks på en gang ligefremme og forunderlige salmeunivers at kende.

Hendes klare melodiske streg er båret af ønsket om at skabe musik til fælleseje og fællesbrug. 

Som hun selv siger:

"Jeg er optaget af den grænseløshed, som melodier repræsenterer. Melodier, når de synges af flere i fællessang, overskrider grænser og skel, og finder selv deres veje ud som floder af lys."

Det har længe været et stort ønske at få Janne Mark på besøg i Skt. Lukas Kirke, og i aften skulle det være, i anledning af kirkens 97 års fødselsdag. På aftenens koncertrejse fortolker Janne Mark sit materiale solistisk sammen med pianist Søren Gemmer. Med den fællessangbare melodi som det gennemgående spor i musikken, bliver der også for mulighed for at synge med på et par titler. 

Vi glæder os!

Koncerten er gratis.