×

Advarselsmeddelelse

  • This event has already taken place.
Onsdag d. 1. maj 2019, Kl. 19:30 til kl. 21:30

På Arbejdernes Internationale Kampdag hylder Ensemble Pluma arbejderen selv. Det helt normale,trivielle menneske, og dog samtidig det enormt smukke og vigtige individ, der midt i fællesskabet står overfor et ubarmhjertigt fremmed, den mangelfulde helhed og skæbnen selv. Hertil hører sig et skræmmende væld af følelser, men dette bekæmper vi netop i fællesskabet – i samværet med hinanden – og vi mærker glædesrusen, når vi sammen kan skabe mening. Akkurat ligesom da de engelske arbejdere gjorde krav på en otte-timers arbejdsdag i slutningen af 1800-tallet.

Musikken har altid spillet en stor rolle, hvilket tydeligt ses ved, at sange som fx Internationale og Kringsat av fiender stadig den dag i dag er en essentiel del af kampdagen. De vækker en gejst i os, ligesom øvrig musik kan vække både glæde og sorg og et tusindtal af andre følelser. Aftenens koncert kommer til at handle om netop dette: Arbejderens, individets, totalt trivielle og normale følelsesliv – hele paletten.

Programmet starter med folkemusikken fra Tchaikovskys 6. symfoni, 2. sats, der rummer en letsindig umiddelbarhed, der hylder hverdagens charme – man ser næsten en bonde med en pibe i munden, der daser i en bunke af halmballer for sig, når man hører musikken.

Herefter følger Plejdrups værk ’DANS(!)’, der kort fortalt handler om at blive tvunget til at gøre ting, man ikke har lyst til, men også den glæde, det er, at stå fast ved et standpunkt – netop som på kampdagen.
Efterfølgende kommer to impressionistiske værker – Ravels ’Pavane til en afdød prinsesse’ og Debussys ’Homage a Rameau’ – som begge på en melankolsk og dog samtidig let måde begræder skæbnens gang, men også hylder to fortidige skikkelser.
Samme emne bliver behandlet i Plejdrups ’Præ- og postludium’, der begge er skrevet i skyggen af hans morfars død. Dette er i øvrigt spritny musik, hvilket vidner om, at arbejderen selv er tilstede ved koncerten – præcis som i Daniel Norstrøms nyskrevne værk, der også indgår.
Koncerten slutter med en ordentlig finale, bestående af 3. og 4. sats fra Dvořáks 8. symfoni. Netop denne symfoni er en hyldest til folket selv, bestående af et letforståeligt og positivt tonesprog fra komponistens hjemegn, Böhmen. Dette stod i stor kontrast til ikke alene hans meget stormfulde symfoni nr. 7, men også til den øvrige romantiske musik fra samme tid, der oftest rummede store, voldsomme og følelsesfulde armbevægelser. Dette værk retter igen fokus mod hverdagens uimodståelige charme, som det forhåbentligt kan minde os om, at vi altid må huske at nyde.

Glædelig kampdag!

Pris
Fri entré