×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 22. april 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:00

Hør rene, akustiske versioner af de store U2-hits blandet op med sjældne perler, når Die Herren gæster Skt. Lukas Kirke 22. april.

Bandet Die Herren er kendt som landets bedste U2 kopiband og har siden 1991 turneret landet tyndt og spillet over 2000 koncerter. Koncerten afholdes i glædens, fordybelsens og kærlighedens tegn med udgangspunkt i U2's legendariske sange, som bandet Die Herren på smukkeste vis fremfører med lige dele power og indlevelse. Aftenens koncert er unplugged, hvilket giver mere plads til teksterne og melodistemmerne og viser andre og helt nye sider af de gamle, kendte sange. 

Koncerten i Sankt Lukas Kirke er en del af en turné med i alt 14 kirkekoncerter rundt om i landet i løbet af 2020, hvorfra overskuddet går til organisationen Skyggebørn. Skyggebørn hjælper gennem samtalegrupper børn og unge i sorg med at sætte ord på deres følelser og tanker. Det kan være børn som har mistet en forælder eller anden nær familie, men alle typer for sorg og afsavn bearbejdes i trygge samtalegrupper.

Nogle kan måske huske DR2's dokumentar ”Børnene fra sorggruppen” som blev sendt i 2019. Her fulgte man en af Skyggebørns samtalegrupper og fik et indblik i børnenes liv og det frivillige arbejde, som folkene omkring Skyggebørn udfører. 

Når du køber en billet til koncerten støtter du samtidig Skyggebørns frivillige arbejde.

Billetterne til koncerterne kan købes via www.billetsalg.dk/kirkekoncert

Die Herren – U2-Unplugged er:

Haeggen: Akustisk guitar

Topp: Akustisk bas

Lord Ulrik Nilsson: Cajón-tromme (Peruviansk tromme-kasse)

Mono: Vokal og akustisk guitar.


Sted Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Pris
215 kr.