Onsdag d. 13. november 2019, kl. 19:00
Berlingske skrev: ’Engang forbød paven udstillingen af Jesu ligklæde - siden er det blevet et af pavestolens vigtigste klenodier. Men har klædet overhovedet noget med Jesus at gøre, eller er det middelalderligt fup. Det bemærkelsesværdige ved klædet er at det indeholder noget, der minder om et negativbillede af en skægget mand, der ser ud til at have haft en tornekrans på hovedet, at have været naglet gennem hænder og fødder og fået et stiksår i siden. Desuden bærer billedet præg af, at han blev godt og grundigt gennempisket. Beskrivelsen passer godt på, hvordan Jesu lig må have set ud, efter at han var død på korset en langfredag for et par tusinde år siden.’ Uanset om klædet er et par tusinde år gammel som nogle påstår eller kun 700 år, som nogle prøver har vist, så valfarter millioner til domkirken i Torino i det nordlige Italien, når ligklædet med sjældne mellemrum udstilles. Sognepræst Henrik Hansen vil over tre onsdage med over 200 illustrationer gennemgå ligklædet for at oplyse om dette bemærkelsesværdige stykke tøj virkelig kan være Jesu ligklæde. De tre onsdage er: 6. november – 13. november og 19. november. Alle aftener kl. 19.00. Der er pause, hvor der serveres gratis kaffe. OBS. Der vil forekomme billeder og beskrivelser, der kan opfattes voldsomme.
Medvirkende
Henrik Hansen
Sted
Sognehuset