Tirsdag d. 3. december 2019, kl. 20:00

For fjerde år i streg synger to af Aarhus’ bedste kor julen ind i Sankt Lukas Kirke. Lyt og Naura inviterer til en decemberaften med stemningsfulde sange og salmer, og tager traditionen tro hele kirkerummet i brug til at male store lydbilleder og svøbe dig i julefornemmelser. Så forbered dig på surround-sound, stearinlys og duften af gran, og gå hjem med en god portion jul i lommen.

Billetpriser:

Standard: 110 ,-

Børn og studerende: 75 ,-

Link til køb af billetter: https://billetfix.dk/da/e/julekoncert-med-lyt-og-naura/

 ----

Om Lyt

Lyt er et rytmisk a cappella-kor, hvis repertoire præges af bløde samklange, smukke melodier og stærke tekster fra danske og skandinaviske sangskrivere. Sangene skal, som korets navn slår fast, netop lyttes til og mærkes, mens de sniger sig ind i øregangen og finder vej helt ind i hjertekulen.

Det aarhusianske kor har optrådt som backing for bl.a. Tina Dickow, Thomas Buttenschön, Kajsa Vala og In Lonely Majesty og turneret i Danmark og Tyskland.

Om Naura

Naura er et århusiansk a cappella kor der med 21 dygtige sangere forener 8-stemmige korsatser tilført human beatbox. Med rødder i den nordiske klang, synger Naura sange, der fortæller glade, triste, skæve og sjove historier. Naura arbejder dynamisk med repertoiret og afsøger løbende nye måder at fremføre den nordiske lyd.

Medvirkende
Naura og Lyt
Pris
Standard: 110 ,- Børn og studerende: 75 ,-