×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 17. november 2019, kl. 14:15

Kunst på gåben til guldsmed Maiken Berle.

Vi mødes i Sognehuset for at besøge Maiken Berle. 

Maiken Berle siger selv om sit arbejde:

”Min passion er først og fremmest det klassiske guldsmedehåndværk. Jeg forarbejder sølv og guld og tilsætter gerne diverse perler, diamanter eller andre ædelsten. Mit smykkeunivers er præget af lette, delikate og feminine smykker oftest med inspiration af naturens flora.Jeg arbejder med forenkling og stilisering, men også med overraskelse gennem utraditionelle udtryk og smykkeløsninger.

Jeg lærte første gang om smykkefremstilling ved et aftenskolekursus, og derefter var drømmen at arbejde med smykker på fuldtid. Efter en kort tur på guldsmedeskolen i København, et par praktikker hos aarhusianske guldsmede, højskole med smykkelinje og til slut uddannelsen som smykkedesigner fra Pforzheim Goldschmiedeschule i Tyskland, lykkedes det at gøre denne drøm til virkelighed. Jeg har siden 2013 haft mit eget ”smykkebrand”, og siden 2016 har jeg haft fysisk butik i Jægergårdsgade.”

Som sædvanligt har vi kaffe, te og kage med, og så glæder vi os til en eftermiddag med at se og høre om de smukke smykker.

Pris for medlemmer 30 kr. og for gæster 50 kr.

Tilmelding til Lisbeth Berthelsen på lisbethfagernes@hotmail.com eller på telefon 29275570.