Lørdag d. 21. december 2019, kl. 14:00

Kom i julestemning til julekalenderkoncert!

Jesus og Josefine, Pyrus, Tinkas juleventyr, Krummernes Jul og Juleønsket er alle velkendte og elskede julekalendere, og nu kan sangene blive hørt til årets hyggeligste julekalenderkoncert.

Det er koldt udenfor, og mørket lægger sig tidligt over tagene på bygningerne, alligevel er der en gnist af spænding, glæde og fredelighed. Når du tænder radioen i bilen, synger du med på de mange julesange fra kendte julekalendere, som du har set så mange gange.

Sangene har været savnet, og derfor har vi opsat årets hyggeligste julekalenderkoncert, hvor vi spiller alle julekalenderklassikerne i stemningsfulde rammer.

Mærk nostalgien og kom i julestemning med Kasper Ehlers og Matilde Emilie, når de genopfrisker dine bedste juleminder gennem sang. 

Navnet Kasper Ehlers ringer måske en klokke hos dig. Så du, ligesom 2 millioner andre danskere, X-Factor i 2009, kunne du høre Kaspers bløde stemme, når han sang sammen med resten af ABC eller Alien Beat Club, som endte med en flot andenplads. Kasper Ehlers har lige siden levet af spille musik blandt andet sammen med Matilde Emilie.

Matilde Emilie er sammen med Kasper forsanger i et af Danmarks største backingbands, som tæller referencer som Rasmus Seebach, Medina, Nik & Jay, Christopher m.fl. Derudover er hun efter at have samlet erfaring på det jyske musikkonservatorium begyndt at fokusere på sin egen musik.

Så kom i kirken og nyd tonerne af dine yndlingsjulekalendersange. 

Billetter og mere info kan findes på julekalenderkoncert.dk


Facebook: https://www.facebook.com/julek...

Instagram: https://www.instagram.com/jule...

Pris
100 kr for en voksenbillet og 80 kr for en børnebillet (max 12 år)