Søndag d. 23. august 2020, kl. 16:00

Ensemble Hermes er et ungt og dynamisk strygerkollektiv med base i Aarhus. Ensemble Hermes består af en række talentfulde musikere, der allerede har mangeårig erfaring som udøvende musikere i ind- og udland. Med dette projekt er muligheden opstået for at samle de enkelte musikeres drømme om fremtiden i det danske musikliv, til en vision om selv at skabe den.

Ensemblets fleksibilitet og alsidighed gør det muligt at navigere tilpasningsdygtigt i vores kulturelt komplekse samfund, altid med kvalitet og publikums meningsfulde oplevelse for øje.

Gennem værker af Haydn, Shostakovich og Dohnanyi vil en strygekvartet fra Ensemble Hermes udforske musik, der på hver sin måde har en relation til vores omverden. De tre værker giver hver deres perspektiv på henholdsvis naturen, krisetider og dét at vende tilbage til sine rødder.

Haydn som også var opfinderen af strygekvartet-genren, fandt i sin 5. strygekvartet med tilnavnet Lærkekvartetten inspiration fra naturen og fuglelivet. 

Den meget dystre 8. strygekvartet af Shostakovich er dedikeret til ofrene for fascismen og krigen og finder sin inspiration i tragiske minder fra 2. verdenskrig og den undertrykkende politik i samtidens Rusland. 

Dohnanyi kom fra Ungarn og havde en naturlig inspiration i sin musik fra den ungarske folkemusik. I hans strygetrio kan man høre, hvordan han vender tilbage til sine rødder med ungarske melodier komponeret i neoromantisk stil.

Program:

Haydn: Strygekvartet nr. 5, op. 64 - “Lærkekvartetten”

Shostakovich: Strygekvartet nr. 8, op. 110

Dohnanyi: Strygetrio op. 10

Medvirkende
Ensemble Hermes
Sted Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Pris
Gratis