Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Julekoncert med EVE

DEC
18

Julekoncert med EVE


Dato Lørdag d. 18. december 2021, kl. 20:00
Medvirkende
Koret EVE og korleder Birgitte Næslund Madsen
Pris
80 kr. + gebyr
Julekoncert med EVE

Traditionen tro giver det unge kvindekor EVE en smuk og stemningsfuld julekoncert i Skt. Lukas Kirke. Korets julekoncert byder på dansk og nordisk julemusik – med højtidelige og inderlige sange om Maria, tindrende klange af klokker og sne fra det kolde nord og med varme juletekster. Undervejs i koncerten tænder vi lys i mørket.

Ved koncerten medvirker også korets 'yngre søster', Junior EVE.

EVE består af ca. 35 sangere i alderen 16-24 år. Det ambitiøse kor har markeret sig nationalt og internationalt ved deltagelse i en række større koncertbegivenheder, konkurrencer og tv-optrædener og har som en særlig del af sin profil en forkærlighed for musik af folkemusikalsk oprindelse, både fra Danmark, Norden og de baltiske lande. EVE er en del af Sangkraft Aarhus og ledes af Birgitte Næslund Madsen, der også har stiftet koret i 2008, som et tilbud til de særligt sanginteresserede elever på Egaa Gymnasium. I dag består koret både af sangere på gymnasiet og en stor gruppe tidligere elever og sangere fra diverse studiemiljøer i Aarhus.

Billetter kan købes via Safeticket og koster 80 kr. stk + gebyr.