Sankt Lukas Kirke er en levende og mangfoldig bykirke. Hver uge benytter et sted mellem et og to tusinde mennesker kirkens lokaler.

Ud over de ansatte, menighedsrådsmedlemmer og frivillige, har konfirmander fra kirkens 8-10 konfirmandhold deres gang i kirken. Dertil kommer de faste kirkegængere, koncert- og arrangementsgæster og de veletablerede netværk omkring kunstforeningen, fællesspisninger og basarkreds med videre. 

Kirken har også en række faste brugergrupper tilknyttet, som er selvstændige grupper, foreninger eller netværk, der låner kirkens lokaler. Blandt disse brugergrupper er den russisk-ortodokse menighed, den Armenske Apostolske menighed, Café Tumlingen, AA, Y's Men, adskillige kor og dansegrupper.