Julekugler ?

I 1844 købte en slægtning i min familie ejendommen på hjørnet af Lille Torv og Immervad. Det var den såkaldte Borgmestergaard, der nu findes i Den Gamle By i Aarhus, som der står i min gamle slægtsbog. I Den gamle Bys Aarbog 1936-37 giver en sognepræst en skildring af livet i Borgmestergarden, og jeg ville ønske, at der stod noget om det juletræ, der kom til Borgmestergården omkring 1890´erne, hvor klunketiden tog sit indtog i Danmark. Men det gør der ikke. Så her til 2. søndag i advent, hvor julekuglen endda er lavet af reste-garn, kan afstanden til datidens julekugler synes stor.

Når jeg en gang imellem smutter en tur ind i Borgmestergården og går en runde i de kolde stuer på de buede gulve, så er det som regel ved juletid, hvor jeg kan dufte de fedtkogte æbleskiver fra Torvet. Så kan jeg se, at selv de rige dengang ikke levede så overflodsagtigt endda. Nok havde de et juletræ, og der blev også givet gaver. Og der var stadig en galaktisk afstand mellem de velbjergede og den lille pige med svovlstikkerne, der stod udenfor vinduet og kiggede ind på den lille familie, der sad så varmt og godt, at duften af jul sprang hende i næsen, og hun måtte stryge den sidste svovlstik. Men trods velstand læste man dog stadig i Biblen til jul, og man gav almisser til de fattige.

I år er julekuglerne viklet af reste-garn. Det er bæredygtigt. Og så er de lavet med hænder, der tænker på klimaet og alligevel godt kan være med til at lyse træet op selv i krisetider. Og mens man sidder og nørkler med julekuglen, så kan man jo også komme i tanke om, at der er mange, der den dag i dag har brug for julehjælp. For selvom samfundet forandrer sig, gør julebudskabet ikke. Julen kommer igen i år med fred.

Glædelig 2. søndag i advent ❤

- præst Helle Margrethe Krogh