02/07/2024 0 Kommentarer
Happy new year!
Happy new year!
# Nyheder
Happy new year!
I dag er det sidste søndag i det gamle kirkeår. Den kristne kirke følger ikke det, vi kender som et kalenderår, men har derimod sit helt eget år - et kirkeår. Kirkeåret starter altid den første søndag i advent, og slutter altså derfor søndagen før - altså i dag.
Igennem hele kirkeåret fortæller vi i kirken historier om Jesus, og når kirkeåret er gået, så er historien faktisk fortalt færdigt. Så når vi kommer til første søndag i advent, som i år ligger den 29. november, starter vi forfra med at fortælle om Jesus.
Skal vi så høre de samme historier igen?
På en måde ja og nej. Kirken arbejder med to tekstrækker, som de kaldes. Tekstrækkerne består af bestemte tekster, der læses ordret op i kirken om søndagen, og tekster, der bruges som forlæg til at prædike over.
Vi har første tekstrække og anden tekstrække. Den første tekstrække bruges, når den største del af kirkeåret befinder sig i et ulige kalenderår, som 2021. Hvor anden tekstrække bruges, når kirkeåret er i et lige år, som 2020. Derfor skifter vi på første søndag i advent i år, fra anden tekstrække til den første. Dette gør, at de tekster vi hører i det forgangne kirkeår ikke er de samme som vi hører i det næste kirkeår.
Når adventen kommer, begynder kirkeåret, men adventen bringer også julen med sig, så på den 29. november kan vi, uden fare for at være for tidligt ude, ønske hinanden en
?RIGTIG GLÆDELIG JUL?
Kommentarer