I Johannes-evangeliet står der, at Jesus sagde: ‘Om lidt ser I mig ikke længere, men kort efter vil I se mig igen.’

Nogle af disciplene spurgte hinanden: 

‘Om lidt ser I mig ikke længere, men kort efter vil I se mig igen’ – hvad mener han med det? Og hvad mener han med, at han tager tilbage til sin far? Vi forstår ikke, hvad han mener.’

Jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem: ‘Prøver I at finde ud af, hvad jeg mente med det, jeg sagde før: Om lidt ser I mig ikke længere, men kort efter vil I se mig igen?

Hør nu her: I vil græde og klage, men verden vil fryde sig over det. 

I vil sørge, men bagefter bliver jeres sorg til glæde.

Når en kvinde føder, har hun store smerter, men når barnet først er født, husker hun ikke længere veerne af glæde over, at et nyt menneske er kommet til verden. 

På samme måde er I kede af det nu, men når I ser mig igen, bliver I glade, og den glæde er der ingen, der kan tage fra jer.’

Omend det ligger lige for, så skal man nok ikke opfatte Jesu gentagne ord ‘om en kort tid, så ser I mig ikke længere; og atter en kort tid, så skal I se mig’ som en guddommelig udgave af den kendte børnebeskæftigelse ‘titte-bøh.’ 

Nej, sagen er mere alvorlig. 

Ordene er sagt af Jesus, kort før han skulle forlade sine følgesvende for at blive korsfæstet. Han forsøger at trøste dem ved at sige, at selvom de en kort tid skal undvære ham, så vil han dog vende tilbage til dem. Men disciplene fatter jo ganske forståeligt ikke et ord af, hvad han mener. 

Tværtimod giver de sig til at diskutere det indbyrdes, og dét i sådan en grad, at Jesus føler sig nødsaget til at sige det igen.

Nu må man bære over med disciplene, for Jesu tale var ofte underlig. Mente han fx her sin forestående død og opstandelse; eller var det tiden indtil dommedag, han havde i tankerne. 

Ja, om dét kan - især teologer - strides - indtil dommedag. Men her vil vi holde os til, at det drejer sig om korsfæstelsen. 

Hans ord om disciplenes gråd passer godt på en knugende påskelørdag, hvor deres liv og håb var begravet, og hvor ingen kunne ane, at Jesus få dage efter skulle vandre lyslevende ud af gravhulen. 

Jamen, når nu dé ord er talt til disciplene lige ind i deres situation, hvad har de så at sige os, der jo lever på den anden side af Jesu opstandelse. 

Vi, der har kigget i facitlisten og set, at Jesus talte sandt, da han sagde: ‘Om en kort tid ser I mig ikke længere; og atter om en kort tid, så skal I se mig.’ 

Ja, umiddelbart betyder de ord ikke noget for os. 

Og dog! 

For vi må ikke glemme den lille lignelse, som Jesus fortalte i forbindelse med sine ord ‘om en kort tid…’. 

Vi er jo at sidestille med kvinden, der glemmer sin smerte, når hun har født sit barn - hvad i parentes bemærket ikke alle kvinder gør. 

Ja, vi er endda bedre stillet, for vi har ikke - som disciplene - erfaret, at vort håb forsvandt, da Jesus døde. For os - der lever i det herrens corona-år 2021, hvor vi nu atter må synge - gælder det, at dén dag jo allerede er kommet, da ‘jeres hjerter skal glæde sig, og ingen skal tage glæden fra jer.’ 

Påskedag skete der dét, der gjorde, at vi kan citere salme 656 - Ængstede hjerte:

Ængstede hjerte, 

op af din smerte,

glemmer aldeles du alt, hvad du har:

Frelserens venskab,

nåde og kendskab.

Endnu han lever og er, som han var.

Naturligvis lever Jesus ikke nu på dén måde, disciplene oplevede det - og godt det samme, for så var Jesus jo kun en historisk person på linje med Cæsar eller Anker Jørgensen - uden sammenligning i øvrigt. 

Nej, han lever gennem Helligånden og i sit ord; i dét ord, der hele tiden og vedvarende siger: ‘…Og ingen skal tage jeres glæde fra jer.’

Der er ikke længere noget: ‘om en liden stund,’ men derimod et ‘nu.’ Det er her og nu, vi har vort liv og vort virke. 

Og hvordan vort liv så end udfolder sig - det være sig præget af medgang og held, eller måske af modgang og savn samt utryghed for fremtiden, så skal vi huske, at vi har ‘Frelserens venskab og nåde’. 

Og når de tider så kommer, hvor vi mener, at vi intet ser til ham; hvor han måske tværtimod synes fraværende, ja da - og det er evangeliet i al sin enkelhed - da ser han os. 

Han ser dig - den enkelte!

Han ser din vej, han ser dit mørke, også når det er så kompakt, at det ikke kan brækkes i stykker. Men hvor dybt mørket end er, så bliver glæden dog stående; dén glæde, at Han ser sit menneske. Han ser dig!

Dét gælder altså om at leve her og nu sammen med de mennesker, vi elsker og som gør livet dejligt at leve - trods alt. 

Det skete, da Jesus brød ondskabens, hadets, kuldens, ja dødens magt ved at opstå fra de døde. 

Når evangeliet - det glædelige budskab - bliver befriet fra alle de selvhøjtidelige og mørke etiketter, så bliver tilbage i al sin enkelhed - men dog ufattelige rigdom - hans ord, der stædigt - og hele tiden - siger: ‘Jeres hjerte skal glæde sig, og ingen - ingen - skal tage jeres glæde fra jer.’

AMEN

- Henrik Hansen