Guds fred og velkommen til en ny årstid i det spirende grønne skaberværk.

I går var det forårsjævndøgn. Dagen hvor lyset og mørket står lige. Solen står lodret over ækvator, og dag og nat balancerer i perfekt harmoni. Vi mærker det i luften, ser det i det spæde forårsgrønne og på kirkens trappe hvor kaffedrikkende folk nyder solens stråler. Lyset vækker en længsel efter at være mere ude, under åben himmel, tættere på naturen og på det liv, der spirer frem.

Foråret minder os om fred – og med freden følger friheden. Ordet "fred" har rod i ordet "fri," og frihed handler om det, vi værdsætter, det, vi holder af, og det, vi ønsker at være en del af.

Men frihed er ikke altid enkel. At vælge friheden til kræver nogle gange en afvejning – mellem pligter og behov, mellem fællesskab og fordybelse. Freden, vi længes efter, kan indimellem kræve en kamp – enten en indre kamp for at finde ro i sig selv eller en ydre kamp, hvor vi husker dem, der har gået forud og skabt den frihed, vi i dag tager for givet.

Forårets lys giver os anledning til at reflektere over, hvor vi finder friheden i vores hverdag. Hvor mærker vi fred? Hvor søger vi den? Og hvordan deler vi den med andre?

Må forårets lys og livets spiren bringe fred og frihed til dig.

Guds fred!

- Maria Louise B. Sørensen