31/01/2025 0 Kommentarer
Koncert med pianister fra Aarhus International Piano Competition
Koncert med pianister fra Aarhus International Piano Competition

Til koncerten i Skt. Lukas Kirke den 15. marts kan omkring 12 af de absolut bedste unge pianister i verden opleves i et varieret program med en række af klaverlitteraturens hovedværker. De spillende pianister er alle deltagere i Aarhus International Piano Competition 2025. Programmet for koncerten og pianisterne, der spiller, kendes først kort inden koncerten. Derfor må dette være en spændende overraskelse. Men vi kan garantere en koncert på højeste niveau med en række af klaververdenens kommende stjerner.
Aarhus International Piano Competition finder sted i perioden fra 8. marts til 15. marts 2025 i Musikhuset Aarhus for syvende gang. Den er arrangeret i samarbejde mellem Aarhus Symfoniorkester, Musikhuset Aarhus, Det Jyske Musikkonservatorium og Juhl-Sørensen A/S.
Til konkurrencen dyster 42 af verdens dygtigste unge pianister mellem 11 og 21 år om store pengepræmier og koncertengagementer. For konkurrencen er det vigtigt, at vinderen ikke blot tager det hele. Derfor arrangeres der koncerter for de pianister, der ikke når hele vejen til finalen.
Koncerten varer fra kl. 14.30 til kl. 17.00, men der er fri adgang og udgang undervejs.
Kommentarer