Ledig stilling: Medhjælper til undervisning af konfirmander fra specialklasser

En stilling som medhjælper til konfirmandundervisning i Sankt Lukas pastorat, Aarhus Domprovsti, Aarhus Stift er ledig fra den 7. oktober 2024.

 

Sankt Lukas sogn, Aarhus søger pr. 7. oktober 2024 en pædagogisk medhjælper 15 timer i ugentligt gennemsnit.
Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af maj 2025.
I denne stilling har du medansvar for undervisningen af børn med særlige behov i Aarhus Domprovsti og Aarhus Søndre Provsti. Sammen med en præst deltager du ved undervisningen. Præsten har det overordnede ansvar for indhold og undervisning, og du leverer tryghed og støtte i forløbet.

Der vil være 5-6 konfirmandhold ugentligt på 1,5 time. Den resterende tid vil være til forberedelse samt behov for at være til stede inden og efter timerne. Kendetegnende for dig er, at:  

 

  • du har kendskab til børn med særlige behov – og føler dig tilpas ved det særlige ved disse børn
  • du er rummelig og lader dig ikke slå ud af det uforudsigelige
  • du kan rumme forskellighed, og du har blik for det enkelte barns behov
  • du kan deltage i arbejdet med de gode fortællinger fra Bibelen sammen med børnene.   special


Vi lægger vægt på, at:

  • du har en rummelighed og myndighed og lyst til opgaven og overskud til børn med særlige behov
  • du kan se værdien i, at børn med særlige behov har en positiv kontakt til kirken
  • du har lyst til at engagere dig i en positiv kontakt med det enkelte barn og barnets familie
  • du kan arbejde struktureret og kan tilpasse dig til den virkelighed, du står i.


Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og evt. uddannelsesbeviser senest tirsdag den 10. september 2024.

 

Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk .
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019 .

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00 kr. – 426.538,00 kr. (nutidskroner).
Fikspunktet er 338.012,00 kr. (nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 338.012,00 kr. – 482.873,00 kr. (nutidskroner).
Fikspunktet er 354.107,00 kr.(nutidskroner).
OK tillæg på 982,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu.
Din ansøgning inkl. CV og relevant dokumentation sendes pr mail til 8132fortrolig@sogn.dk.

 

Ansøgningsfrist:
Tirsdag den 10. september 2024.

Samtaler:
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 26. september 2024.

Kontakt:

Nærmere oplysninger om stillingens indhold og opgaver kan fås ved henvendelse til:

Præst Janne Sneistrup Thomsen, tlf. 2335 1766, mail: jast@km.dk

Præst Maria Louise Bøg Sørensen, tlf. 2966 6164, mail: malh@km.dk